Som totalrådgiver har vi stået i spidsen for udviklingen af Engbjergskolens nye faglokaler til Madkundskab samt Natur & Teknik.

Opgaven omfattede projektets samlede styring fra de indledende idéer til det færdige byggeri, herunder projektering af konstruktioner, ventilation, VVS, energi, indeklima, el‑installationer og CTS‑integration.

 

Sammen har vi skabt fleksible og driftssikre undervisningsmiljøer, der imødekommer skolens pædagogiske behov og Herning Kommunes ambitioner om fremtidssikrede læringsrammer. Projektet er gennemført i tæt dialog med skolen og bygherre – med fokus på enkelhed, kvalitet og en tryg byggeproces under samtidig skoledrift.

Projektet er udført i tæt og tillidsfuldt samarbejde med Herning Kommune og Quattro Arkitekter.

 

 

Vi er glade for at kunne dele, at vi har vundet opgaven med den kommende ombygning og modernisering af Elev Skole.

Projektet er ikke bare en renovering. Det handler om at skabe moderne og nærværende rammer for et vigtigt skoletilbud til børn og unge med svære socioemotionelle udfordringer.

Vi glæder os til samarbejdet med Arkitekter Johansen & Rasmussen og til at realisere visionen sammen med Aarhus Kommune.

 

Nye rammer. Nye muligheder. Nyt kapitel for Elev Skole.

Opførelse af ny undervisningsfløj til Energiteknolog uddannelsen. Projektet omfatter opførelse af en undervisningsfløj i 3 etager uden kælder samt atrium i 1 etage.

Undervisningsfløj består primært af undervisningslokaler, teknikrum, produktionskøkken samt toiletter og depoter.

Atrium skal rumme kantine, læsemiljøer, opholdsmiljøer og samtidig anvendes som samlingslokale med mange deltagere.

 

Vil du vide mere om projektet?

Så kontakt os på (+45) 86 42 72 22 eller send en mail til jk@rbas.dk

Projektet omfatter ombygning og renovering af Tømmerskolen på Tradium. Bygningen får navnet ToolBOX og kommer til at leve op til sit navn. ToolBOX bliver et multihus til sportsaktiviteter, e-sport, 3D-printere, VR, netcafé, og sociale aktiviteter. ToolBOXen skal være med til at gøre Tradium til et aktivt og rart sted at være både i og udenfor skoletiden.

Ombygning af Tradium Randers frisørafdeling

Ombygning til ny frisør afdeling på Tradium Randers. Der udføres facaderenovering i stueetage samt ombygning af eksisterende administrationsgang, som nu indeholder kontor og fysik faciliteter.
Dertil 3 nye undervisningsværksteder for frisørelever samt et vaskeområde. Herudover ombygges eksisterende møde og vaske faciliteter til reception og toilet. Nuværende cykelkælder renoveres og genanvendes til cykelkælder.

 

Vil du vide mere om projektet?

Så kontakt os på (+45) 86 42 72 22 eller send en mail til jk@rbas.dk

Ombygning af Gug skole

Ombygning af skolens hovedbygning med ny hovedindgang, elevator, akustik m.v. samt etablering af ny rumindretning og fælles funktioner. Desuden fornyes ventilation og belysning.

 

Vil du vide mere om projektet?

Så kontakt os på (+45) 86 42 72 22 eller send en mail til jk@rbas.dk

Ny bæredygtig undervisningsfløj med fysik- og kemilokale samt samlingslokale for de store elever. Byggeriet opføres primært i fornybare og bæredygtige materialer som halm og træ, der begge bidrager til, at bygningen lagrer mere Co2, end den udleder. For et sikre et energivenligt og godt indeklima for eleverne er der installeret Notech ventilation med ålegræs, der sørger for frisk luft uden brug af unødvendig energi. Dertil er der anvendt diffusionsåbne ydervægge og lerpuds til indvendige vægge for at gøre indeklimaet endnu bedre. Det naturlige ventilationssystem har vundet en Danish Design Award i kategorien Better Learning.

Den nye tilbygning bygges, så den i fremtiden kan skilles ad og samles igen jævnfør DfD princippet – Design for Disassembly.

Feldballe Friskole er bygherre på projektet og har sammen med Henning Larsen Arkitekter, EcoCocon, Høgh & Sønberg og Reeholm & Bredahl realiseret den meget grønne tilbygning. Som rådgiver på projektet har vi stået for projektets energioptimering, tekniske installationer, bærende konstruktioner, brandtekniske forhold, byggeledelse og ikke mindst udviklingen af de mange bæredygtige løsninger i tæt samarbejde med arkitekter og EcoCocon.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål om projektet

Ombygning af skole

Fra tidligere hospital til moderne skole.

Dette projekt omhandler ombygningen af en historisk bygning i Randers til en ny og moderne skolebygning med undervisningslokaler, kontorer, teknikrum og depoter.

Nye installationer og stålrammer erstatter flere eksisterende vægge.

Derudover er de brandmæssige forhold opdateret til nyeste sikkerhedsstandarder.

 

Fotos: Randers Realskole