visualisering daginstitution

 

Trygge rammer i små overskuelige fællesskaber

Solstrålen i Videbæk er en ny daginstitution, hvor arkitektur og funktion går hånd i hånd for at skabe trygge og fleksible rammer for både børn og medarbejdere.

Bygningen er disponeret som en samlet helhed opdelt i mindre enheder. De mindre børnemiljøer fungerer som overskuelige baser – næsten som små institutioner i den store.

Det giver ro, nærvær og mulighed for at tilpasse hverdagen til det enkelte barns behov.

 

 

Samtidig er der skabt en tydelig sammenhæng på tværs af huset, så børnene let kan bevæge sig ud og opleve nye fællesskaber. De små enheder giver tryghed, mens helheden understøtter nysgerrighed, leg og læring.

Institutionen er indrettet med aldersopdelte zoner og fokus på fleksible løsninger. Det giver personalet gode muligheder for at tilpasse aktiviteter og struktur.

Der er især været fokus på:

  •          Trygge og overskuelige læringsmiljøer
  •          Fleksibel indretning
  •          Gode rammer for trivsel, leg og udvikling

 

 

Som totalrådgiver har vi stået i spidsen for udviklingen af Engbjergskolens nye faglokaler til Madkundskab samt Natur & Teknik.

Opgaven omfattede projektets samlede styring fra de indledende idéer til det færdige byggeri, herunder projektering af konstruktioner, ventilation, VVS, energi, indeklima, el‑installationer og CTS‑integration.

 

Sammen har vi skabt fleksible og driftssikre undervisningsmiljøer, der imødekommer skolens pædagogiske behov og Herning Kommunes ambitioner om fremtidssikrede læringsrammer. Projektet er gennemført i tæt dialog med skolen og bygherre – med fokus på enkelhed, kvalitet og en tryg byggeproces under samtidig skoledrift.

Projektet er udført i tæt og tillidsfuldt samarbejde med Herning Kommune og Quattro Arkitekter.