Praktik

Kunne du tænke dig at komme i praktik hos os?

Vi er løbende på udkig efter engagerede og motiverede ingeniør-, konstruktør- og installatørpraktikanter, der søger faglig udfordring og stor variation i opgaverne.

Som praktikant får du mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige opgaver inden for arbejdet som ingeniør eller bygningskonstruktører. Du kan se frem til en spændende og afvekslende hverdag med et højt fagligt indhold.

Du vil blive en del af holdet fra første dag, og du kan forvente at komme til at arbejde med varierende projekter for forskellige kunder afhængig af dine præferencer og din profil.

Send os en mail med din ansøgning samt relevante papirer og skriv “Ansøgning praktik” i emnefeltet. Ansøgningen sendes til jk@rbas.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Mød en praktikant

I praktik som VVS-installatør

Tonny Østergaard har været i ti ugers praktik som VVS-installatør hos os. Det er første gang i Reeholm & Bredahls historie, at vi har haft en VVS-installatør i praktik, og vi må bare sige, at det har været en god og udbytterig oplevelse med en masse sparring og vidensdeling. Vi har bedt Tonny om at sætte et par ord på forløbet:

”Det har været et rigtig godt forløb, hvor jeg er blevet taget godt i mod og har fået mulighed for at være med i flere projekter helt fra starten af – både i forhold til projektgranskning og KS. Som tidligere VVS’er har det været utroligt lærerigt at sidde på den rådgivende side og projektere installationerne frem for at installere dem. Det har været noget af en kontrast, som har været fedt at prøve af.”

Vi er løbende på udkig efter engagerede og motiverede ingeniør-, konstruktør- og installatørpraktikanter

Jesper Hessellund Sørensen

I praktik som bygningskonstruktør

Jesper Hessellund Sørensen har været i praktik hos os i forbindelse med sit studie som bygningskonstruktør. Vi har bedt ham sætte et par ord på forløbet:

”Det har været et meget lærerigt forløb, hvor jeg har fået lov til at prøve kræfter med mange forskellige opgavetyper – lige fra simple konstruktioner, til mere komplicerede etagebyggerier og renoveringer. Jeg har fået ansvar for mine egne opgaver og fået muligheden for at dykke ned i de ting, jeg synes er spændende at arbejde med.”

Særligt samarbejdet på tværs af faggrupper har været lærerigt for Jesper:

”Det bedste ved hele forløbet har helt klart været samarbejdet og vidensdelingen på tværs af faggrupper på kontoret. Det har været meget givende at kunne sparre med konstruktører, der har mange års erfaring og med ingeniører, der ofte ser tingene fra en lidt anden vinkel end os konstruktører. Jeg synes det har været fedt at mærke, at jeg er blevet hørt af de andre, når jeg har budt ind med min viden og mine kompetencer i opgaveløsningen.”

Han tilføjer, at det har været en stor øjenåbner at opleve dagligdagen hos en rådgivende ingeniør, da den er meget anderledes end studielivet:

”Noget af det, der har overrasket mig mest, er tidsrammen for projekterne. Det hele går noget hurtigere i den virkelig verden. Der er mange steps i de modeller og processer vi bruger på studiet, der ikke bliver brugt på samme måde i den virkelige verden. Der er ikke den samme tid til at nørde, som der er på studiet.”

Kunne du tænke dig at høre mere om vores praktikmuligheder?

Så er du velkommen til at kontakte indehaver Jakob Keller på telefon +45 22 97 72 22 eller mail jk@bas.dk