Energirådgivning

Energirådgivning, der får bundlinjen til at vokse

Siden oliekrisen i 1970’erne har energirådgivning været en naturlig del af Reeholm & Bredahls kompetencer og ydelser. Vi har således en helt pragmatisk og uromantisk tilgang til energi og stræber altid efter de mest optimale løsninger for alle relevante parter.

Et besøg af en af vores kompetente energirådgivere kan hjælpe din virksomhed med at reducere driftsomkostningerne og optimere din konkurrenceevne og bundlinje.

Kontakt os og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med den grønne omstilling.

Energirådgivning der gør en forskel

Hos Reeholm & Bredahl har vi stor erfaring med energioptimering og hjælper alle typer af virksomheder med at træffe grønnere valg til gavn for klimaet og bundlinjen. Vores rådgivning er baseret på et energieftersyn, hvor vi kigger på energioptimering af produktion, brug og driften af bygningerne m.v. Herefter udarbejder vi en rapport med rentable energibesparelser inklusive udkast til løsningsforslag. Derefter kan vi efter aftale med jer lave et udbudsmateriale til at indhente priser på opgaver og kan ligeledes hjælpe med at styre entreprenører til nøglefærdigt projekt.

Flere grønne tiltag kan reducere din virksomheds energiudledning. Eksempler på grønne tiltag, der vil kunne mærkes på bundlinjen:

Opnå et effektivt og mere bæredygtigt energiforbrug i din virksomhed ved udskiftning af eksempelvis lys, varmekilder, ventilation og andre tekniske installationer.

Som din energirådgiver gennemfører vi en grundig gennemgang af boligenheder eller eksisterende erhvervslokaler og dertilhørende installationer. På baggrund af denne gennemgang udarbejder vi en række forslag til forbedringer, så du kan udvælge de projekter, der giver mest mening for dig. Vi kigger bl.a. på hvilke energiforbedringer, der gavner mest, hvad de koster at gennemføre, samt hvor meget du kan spare på el- og varmeregningen.

Energioptimering af bygningens klimaskærm giver dig mulighed for at reducere dit energiforbrug og spare en masse penge hvert år. Ved at efterisolere vægge, gulv og lofter eller udskifte gamle og utætte vinduer og døre, bliver bygnings skal nemlig forbedret, hvilket sikrer, at varmen ikke fosser ud. Omkring 75 % af energiforbruget i bygninger går til varme. Din virksomhed kan derfor spare mange penge ved at benytte varmeisolerende løsninger.

Der er mange gode grunde til at udskifte gammelt gas- eller oliefyr og erstatte det med en alternativ og mere energieffektiv varmekilde. For det første kan du spare mange penge ved at udskifte dit gamle fyr til alternative vedvarende energikilder. Olie er i forvejen en dyr opvarmningskilde og med de yderligere prisstigninger, vi oplever på olie og gas i øjeblikket, er investeringen ligeledes hurtigt tjent hjem igen. For det andet udleder både gas og olie store mængder Co2 sammenlignet med alternative varmekilder som eksempelvis varmepumper eller fjernvarme. Altså kan en udskiftning af opvarmningskilder være til gavn for både din pengepung og verdensmiljøet.

I mange af landets virksomheder genereres der varme med flere forskellige processer. Fælles for disse processer er, at varmen er et overskudsprodukt, som ikke bruges til noget, og som derfor typisk går tabt i luften. I stedet for, at virksomhederne sender den varme luft ud som tab, kan den overskydende varme blive samlet op og genudnyttet via en varmeveksler eller en varmepumpe. Her anvendes den opsamlede varme til opvarmning af vandet i bygninger eller sælges til fjernvarmenettet og sendes videre til de mange fjernvarmekunder, som miljøvenlig, energieffektiv og CO2-neutral varme.

Læs mere om hvordan Vestas  reducere deres energiudledning ved hjælp af overskudsvarme her.

Et besøg af en af vores kompetente energirådgivere kan hjælpe din virksomhed med at reducere driftsomkostningerne og optimere din konkurrenceevne og bundlinje.

Energitilskud

Som virksomhed kan få tilskud til at spare på energien. Gennem Energistyrelsens erhvervspulje har din virksomhed mulighed for at søge energitilskud til investering i projekter, der fremmer den grønne omstilling. Som din energirådgiver hjælper vi dig med at søge disse midler. Du kan få dækket helt op til 50% af din investering til energibesparende tiltag.

Hos Reeholm & Bredahl hjælper vi din virksomhed med at få klarhed om hvilke konkrete tiltag, der er omfattet af erhvervspuljen. Vi hjælper med at kvalificere tilbuddene til puljen og rådgive om, hvilke løsninger der bedst kan betale sig i forhold til besparelse af energi og økonomi. Vi er med dig igennem hele processen, hvor vi sørger for at lokalisere de rette energioptimeringsprojekter, lave beregninger, udarbejde dokumentation til ansøgningen og hjælpe med implementering af projekterne.

Læs mere om erhvervspuljen her.

Har du brug for kompetent energirådgivning?

 Kontakt os på telefon +45 86 42 72 22 eller send en mail til jk@bas.dk