visualisering daginstitution

 

Trygge rammer i små overskuelige fællesskaber

Solstrålen i Videbæk er en ny daginstitution, hvor arkitektur og funktion går hånd i hånd for at skabe trygge og fleksible rammer for både børn og medarbejdere.

Bygningen er disponeret som en samlet helhed opdelt i mindre enheder. De mindre børnemiljøer fungerer som overskuelige baser – næsten som små institutioner i den store.

Det giver ro, nærvær og mulighed for at tilpasse hverdagen til det enkelte barns behov.

 

 

Samtidig er der skabt en tydelig sammenhæng på tværs af huset, så børnene let kan bevæge sig ud og opleve nye fællesskaber. De små enheder giver tryghed, mens helheden understøtter nysgerrighed, leg og læring.

Institutionen er indrettet med aldersopdelte zoner og fokus på fleksible løsninger. Det giver personalet gode muligheder for at tilpasse aktiviteter og struktur.

Der er især været fokus på:

  •          Trygge og overskuelige læringsmiljøer
  •          Fleksibel indretning
  •          Gode rammer for trivsel, leg og udvikling

 

 

En daginstitution med fokus på tryghed, fleksibilitet og hverdagsbrug

 

Bakkely er en ny og sammenhængende daginstitution i Hammerum, der udvider den eksisterende institution Spilophuset. Projektet omfatter opførelsen af to nye bygninger, som sammen med den eksisterende vuggestue skaber rammer for i alt 115 vuggestuebørn og 150 børnehavebørn.

Bygningerne er opdelt i mindre, overskuelige enheder, der fungerer som trygge baser for børnene – med mulighed for at bevæge sig ud i større fællesskaber i eget tempo. De enkelte bygningsafsnit samler sig omkring et beskyttet gårdmiljø med nære uderum, som åbner sig mod det omkringliggende landskab.

 

Der er arbejdet målrettet med aldersopdelte miljøer og fleksible rumløsninger, som kan tilpasses børnenes forskellige behov og understøtte både leg, læring og fællesskab.

 

Som totalrådgiver har vi fokus på løsninger, der fungerer i praksis – både i hverdagen og på lang sigt.

Det omfatter bl.a.:

    • Robuste konstruktioner og materialer, der kan holde til intensiv daglig brug
    • Sunde og behagelige indeklimaforhold
    • Energieffektive og bæredygtige løsninger
    • En bygning, der er fleksibel og driftssikker over tid

 

 

Bæredygtighed er desuden prioriteret højt i projektet med valg af miljøvenlige materialer og energieffektive tiltag, der skaber sunde rammer for både brugere og omgivelser.

 

Som totalrådgiver har vi stået i spidsen for udviklingen af Engbjergskolens nye faglokaler til Madkundskab samt Natur & Teknik.

Opgaven omfattede projektets samlede styring fra de indledende idéer til det færdige byggeri, herunder projektering af konstruktioner, ventilation, VVS, energi, indeklima, el‑installationer og CTS‑integration.

 

Sammen har vi skabt fleksible og driftssikre undervisningsmiljøer, der imødekommer skolens pædagogiske behov og Herning Kommunes ambitioner om fremtidssikrede læringsrammer. Projektet er gennemført i tæt dialog med skolen og bygherre – med fokus på enkelhed, kvalitet og en tryg byggeproces under samtidig skoledrift.

Projektet er udført i tæt og tillidsfuldt samarbejde med Herning Kommune og Quattro Arkitekter.

 

kort over oplagsplads

Brdr. Dahl etablerer en ny oplagsplads i Randers Syd.

Projektet omfatter ca. 35.000 m² asfalteret og indhegnet plads med reoler, belysning, mandskabsfaciliteter og ladepladser til el‑trucks.

For at skabe læ, sikre drift og minimere visuelle gener etableres en varieret jordvold samt et beplantningsbælte rundt om området.

Region Midtjylland udvider og styrker Autismetilbuddet i Tørring med nye moderne rammer, der både omfatter nybyggeri og renovering af eksisterende faciliteter. Projektet består af en ny dagbeskæftigelsesbygning samt nye boliger, suppleret af en gennemgribende renovering af det eksisterende kollegie.

 

Moderniseringen skal skabe bedre plads, mere fleksibilitet og øget kvalitet i de fysiske miljøer – til gavn for både beboere og medarbejdere.

 

Nybyggeriet omfatter ca. 300 m² til dagbeskæftigelse med aktivitets-, køkken-, personale- og skærmede rum samt ca. 150 m² nye moderne boliger. Derudover renoveres det eksisterende kollegie på ca. 870 m², hvor boliger, fællesarealer og funktionelle rum moderniseres som en del af projektet.

 

Som bygherrerådgivere har vi bistået kommunen gennem de tidlige faser af projektet.

Vores rolle har blandt andet omfattet:

      • behovsafklaring og tidlig strategisk rådgivning
      • sikring af et robust beslutningsgrundlag
      • koordinering mellem interessenter og fagligheder
      • rådgivning om funktionelle krav, kvalitet og økonomi
      • understøttelse af proces og fremdrift frem mod politiske beslutninger

 

Projektet markerer et vigtigt løft af kommunens specialiserede tilbud med fokus på tidssvarende faciliteter, høj faglighed og et trygt, velfungerende miljø for borgere, der har behov for særlig støtte.

Visualisering af nybygget rækkehus

I det naturskønne område på Skovvangsvej i Assentoft opfører Randers Boligforening af 1940 27 tæt/lav-boliger i ét plan, der vil variere mellem 3 og 4 rum på ca. 85-103m2 hver. Som bygherrerådgiver ser vi frem til det fortsatte gode samarbejde med Vinther-Lassen og ERIK Arkitekter.

Boligerne vil blive bygget som mindre boligklynger omkring et grønt uderum, der åbner sig mod en lukket boligvej. Tanken er, at området skal invitere til et naboskab, hvor man kan sludre over hækken og mødes på de fælles udearealer, så man føler et tilhørsforhold til hinanden.

Projektet er udviklet i tæt samarbejde med Randers Boligforening og beboerdemokrati, hvilket sikrer løsninger, der matcher både funktionelle behov og økonomiske rammer.

Rækkehusene forventes at stå klar sommeren 2026.