En daginstitution med fokus på tryghed, fleksibilitet og hverdagsbrug

 

Bakkely er en ny og sammenhængende daginstitution i Hammerum, der udvider den eksisterende institution Spilophuset. Projektet omfatter opførelsen af to nye bygninger, som sammen med den eksisterende vuggestue skaber rammer for i alt 115 vuggestuebørn og 150 børnehavebørn.

Bygningerne er opdelt i mindre, overskuelige enheder, der fungerer som trygge baser for børnene – med mulighed for at bevæge sig ud i større fællesskaber i eget tempo. De enkelte bygningsafsnit samler sig omkring et beskyttet gårdmiljø med nære uderum, som åbner sig mod det omkringliggende landskab.

 

Der er arbejdet målrettet med aldersopdelte miljøer og fleksible rumløsninger, som kan tilpasses børnenes forskellige behov og understøtte både leg, læring og fællesskab.

 

Som totalrådgiver har vi fokus på løsninger, der fungerer i praksis – både i hverdagen og på lang sigt.

Det omfatter bl.a.:

    • Robuste konstruktioner og materialer, der kan holde til intensiv daglig brug
    • Sunde og behagelige indeklimaforhold
    • Energieffektive og bæredygtige løsninger
    • En bygning, der er fleksibel og driftssikker over tid

 

 

Bæredygtighed er desuden prioriteret højt i projektet med valg af miljøvenlige materialer og energieffektive tiltag, der skaber sunde rammer for både brugere og omgivelser.

 

Som totalrådgiver har vi stået i spidsen for udviklingen af Engbjergskolens nye faglokaler til Madkundskab samt Natur & Teknik.

Opgaven omfattede projektets samlede styring fra de indledende idéer til det færdige byggeri, herunder projektering af konstruktioner, ventilation, VVS, energi, indeklima, el‑installationer og CTS‑integration.

 

Sammen har vi skabt fleksible og driftssikre undervisningsmiljøer, der imødekommer skolens pædagogiske behov og Herning Kommunes ambitioner om fremtidssikrede læringsrammer. Projektet er gennemført i tæt dialog med skolen og bygherre – med fokus på enkelhed, kvalitet og en tryg byggeproces under samtidig skoledrift.

Projektet er udført i tæt og tillidsfuldt samarbejde med Herning Kommune og Quattro Arkitekter.

 

Visualisering fra Quattro Arkitekter

Opførelsen af den nye institution Børnehaven Krogslund er nu i gang.

Den nye daginstitution ligger i Hammerum/Gjellerup og har plads til op til 120 børn.

Facaderne bliver beklædt med thermomodificeret fyr med udvendige døre og vinduer i pulverlakeret aluminium i en granitgrå farve. De indvendige karme i lakeret fyr vil markere sig i institutionens rum og skaber en flot overgang mellem vægge og vinduespartier.

Vinduerne kommer i forskellige størrelser og placeringer for at skabe et legende udtryk og signalere at bygningen er et sted for børn. Nogle af vinduerne er placeret i børnehøjde for at skabe indblik og udsyn for børnene.

Hos Reeholm & Bredahl er vi stolte af at være en del af projektet, hvor vi som ingeniør og totalrådgiver, gør vores ypperste for at skabe trygge og inspirerende rammer for de kommende børn og medarbejdere.

Hernings borgmester Dorte West tog d. 6. maj det første spadestik til en ceremoni omgivet med glade børn, der ivrigt så til. Den 1.400 kvm store børnehave er indflytningsklar i efteråret 2026.

Vi glæder os til den videre proces med de gode samarbejdspartnere: Herning Kommune, Quattro Arkitekter og Penta Byg.

Visualisering af plejehjem
DAGLIGDAG MED LIV, LYS OG FÆLLESSKAB

_____________

Det nye plejecenter opføres i samarbejde med Quattro Arkitekter på et 30.000 m2 stort areal og består 80 boliger på tre afdelinger samlet omkring servicebygningen.
Hovedindgangen markeres af en overdækning, som leder de besøgende til et centralt torv. Herfra fordeles adgang til de forskellige zoner via brede gangforløb med plads til opholdsnicher.

Torvet samler huset med et fællesrum, der skaber liv og åbenhed. Der er inkorporeret bæredygtige tiltag i form af energioptimering med cirkulation,
biodiversitet, valg af mere miljøvenlige materialer som fx ”grønbeton” og thermomodificeret fyrtræ.

Plejecenter er også fremtidssikret bl.a. med en transportrobot, der kan fragte mad, varer og affald rundt på plejecenteret. Derudover bliver alle bygninger og lejligheder forberedt til, at der kan installeres øvrig velfærdsteknologi. Denne velfærdsteknologi skal være med til at frigive tid og understøtte et godt arbejdsmiljø og på den måde også være med til at understøtte rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Hver boligafdeling har adgang til et gårdmiljø med terrasse, frugttræer og hævede plante- og blomsterbede. I fælleshaven kan man samles i skyggen eller tage på en sanselig tur rundt på stierne i blomsterengen.

I projektet er der desuden fokus på at inkorporere bæredygtige tiltag. Bl.a. skal der etableres så mange solceller, at det dækker en stor del det nye plejecenters el-forbrug til drift.