Visualisering fra Quattro Arkitekter

Opførelsen af den nye institution Børnehaven Krogslund er nu i gang.

Den nye daginstitution ligger i Hammerum/Gjellerup og har plads til op til 120 børn.

Facaderne bliver beklædt med thermomodificeret fyr med udvendige døre og vinduer i pulverlakeret aluminium i en granitgrå farve. De indvendige karme i lakeret fyr vil markere sig i institutionens rum og skaber en flot overgang mellem vægge og vinduespartier.

Vinduerne kommer i forskellige størrelser og placeringer for at skabe et legende udtryk og signalere at bygningen er et sted for børn. Nogle af vinduerne er placeret i børnehøjde for at skabe indblik og udsyn for børnene.

Hos Reeholm & Bredahl er vi stolte af at være en del af projektet, hvor vi som ingeniør og totalrådgiver, gør vores ypperste for at skabe trygge og inspirerende rammer for de kommende børn og medarbejdere.

Hernings borgmester Dorte West tog d. 6. maj det første spadestik til en ceremoni omgivet med glade børn, der ivrigt så til. Den 1.400 kvm store børnehave er indflytningsklar i efteråret 2026.

Vi glæder os til den videre proces med de gode samarbejdspartnere: Herning Kommune, Quattro Arkitekter og Penta Byg.

Visualisering af plejehjem
DAGLIGDAG MED LIV, LYS OG FÆLLESSKAB

_____________

Det nye plejecenter opføres i samarbejde med Quattro Arkitekter på et 30.000 m2 stort areal og består 80 boliger på tre afdelinger samlet omkring servicebygningen.
Hovedindgangen markeres af en overdækning, som leder de besøgende til et centralt torv. Herfra fordeles adgang til de forskellige zoner via brede gangforløb med plads til opholdsnicher.

Torvet samler huset med et fællesrum, der skaber liv og åbenhed. Der er inkorporeret bæredygtige tiltag i form af energioptimering med cirkulation,
biodiversitet, valg af mere miljøvenlige materialer som fx ”grønbeton” og thermomodificeret fyrtræ.

Plejecenter er også fremtidssikret bl.a. med en transportrobot, der kan fragte mad, varer og affald rundt på plejecenteret. Derudover bliver alle bygninger og lejligheder forberedt til, at der kan installeres øvrig velfærdsteknologi. Denne velfærdsteknologi skal være med til at frigive tid og understøtte et godt arbejdsmiljø og på den måde også være med til at understøtte rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Hver boligafdeling har adgang til et gårdmiljø med terrasse, frugttræer og hævede plante- og blomsterbede. I fælleshaven kan man samles i skyggen eller tage på en sanselig tur rundt på stierne i blomsterengen.

I projektet er der desuden fokus på at inkorporere bæredygtige tiltag. Bl.a. skal der etableres så mange solceller, at det dækker en stor del det nye plejecenters el-forbrug til drift.

Langvang hallen

Optimering af projekt indenfor et meget stramt kommunalt budget.

Indendørs atletikarena med 200 m. rundbane, stangspring, længdespring og multifunktioner. Indskudt etage til tilskuere og dommerfaciliteter.

Altan til overvågning af udendørs atletikbane. Mellemgang til omklædningsfaciliteter.
Nyt indgangsparti ved hovedindgang.

 

Vil du vide mere om projektet?

Så kontakt os på (+45) 86 42 72 22 eller send en mail til jk@rbas.dk

Opførelse af ny undervisningsfløj til Energiteknolog uddannelsen. Projektet omfatter opførelse af en undervisningsfløj i 3 etager uden kælder samt atrium i 1 etage.

Undervisningsfløj består primært af undervisningslokaler, teknikrum, produktionskøkken samt toiletter og depoter.

Atrium skal rumme kantine, læsemiljøer, opholdsmiljøer og samtidig anvendes som samlingslokale med mange deltagere.

 

Vil du vide mere om projektet?

Så kontakt os på (+45) 86 42 72 22 eller send en mail til jk@rbas.dk