Nye rækkehuse, Langehøjen Trekroner

 

Nyt Projekt: Langehøjen i Trekroner ved Roskilde er et boligprojekt med fokus på bæredygtighed, fællesskab, natur og arkitektur.

Bebyggelsen består af rækkehuse og et fælleshus, placeret i et grønt og kuperet landskab med fokus på biodiversitet og rekreative områder som nyttehaver, naturlegeplads og samlingstorv. Boligerne er opført med træfacader og fleksible indretninger, så de passer til alt fra familier til seniorer.

Langehøjen omfatter i alt 44 2-plans og 2½-plans rækkehuse med et samlet boligareal på 5.816 m². Heri indeholdt et fælleshus, som skal danne ramme om et aktivt boligmiljø.

Projektet opføres efter DGNB Guld-standard, hvilket sikrer høje krav til miljø, kvalitet og socialt ansvar. Ekolab er tilknyttet som DGNB-rådgiver.

Projektet udføres i stærkt samarbejde med JCN Bolig og Nodo Arkitekter.

 

Visualisering fra Quattro Arkitekter

Opførelsen af den nye institution Børnehaven Krogslund er nu i gang.

Den nye daginstitution ligger i Hammerum/Gjellerup og har plads til op til 120 børn.

Facaderne bliver beklædt med thermomodificeret fyr med udvendige døre og vinduer i pulverlakeret aluminium i en granitgrå farve. De indvendige karme i lakeret fyr vil markere sig i institutionens rum og skaber en flot overgang mellem vægge og vinduespartier.

Vinduerne kommer i forskellige størrelser og placeringer for at skabe et legende udtryk og signalere at bygningen er et sted for børn. Nogle af vinduerne er placeret i børnehøjde for at skabe indblik og udsyn for børnene.

Hos Reeholm & Bredahl er vi stolte af at være en del af projektet, hvor vi som ingeniør og totalrådgiver, gør vores ypperste for at skabe trygge og inspirerende rammer for de kommende børn og medarbejdere.

Hernings borgmester Dorte West tog d. 6. maj det første spadestik til en ceremoni omgivet med glade børn, der ivrigt så til. Den 1.400 kvm store børnehave er indflytningsklar i efteråret 2026.

Vi glæder os til den videre proces med de gode samarbejdspartnere: Herning Kommune, Quattro Arkitekter og Penta Byg.

Visualisering af plejehjem
DAGLIGDAG MED LIV, LYS OG FÆLLESSKAB

_____________

Det nye plejecenter opføres i samarbejde med Quattro Arkitekter på et 30.000 m2 stort areal og består 80 boliger på tre afdelinger samlet omkring servicebygningen.
Hovedindgangen markeres af en overdækning, som leder de besøgende til et centralt torv. Herfra fordeles adgang til de forskellige zoner via brede gangforløb med plads til opholdsnicher.

Torvet samler huset med et fællesrum, der skaber liv og åbenhed. Der er inkorporeret bæredygtige tiltag i form af energioptimering med cirkulation,
biodiversitet, valg af mere miljøvenlige materialer som fx ”grønbeton” og thermomodificeret fyrtræ.

Plejecenter er også fremtidssikret bl.a. med en transportrobot, der kan fragte mad, varer og affald rundt på plejecenteret. Derudover bliver alle bygninger og lejligheder forberedt til, at der kan installeres øvrig velfærdsteknologi. Denne velfærdsteknologi skal være med til at frigive tid og understøtte et godt arbejdsmiljø og på den måde også være med til at understøtte rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Hver boligafdeling har adgang til et gårdmiljø med terrasse, frugttræer og hævede plante- og blomsterbede. I fælleshaven kan man samles i skyggen eller tage på en sanselig tur rundt på stierne i blomsterengen.

I projektet er der desuden fokus på at inkorporere bæredygtige tiltag. Bl.a. skal der etableres så mange solceller, at det dækker en stor del det nye plejecenters el-forbrug til drift.

Arkitekttegning af domicil
SAMLET FUNKTIONALITET, FREMTIDSIKRING OG ARKITEKTONISK IDENTITET

_____________

Reeholm & Bredahl har været ingeniørrådgiver på Kølegruppens nye domicil i Hinnerup. Der har været fokus på, hvordan man kan maksimere og effektivisere brugen af en erhvervsejendom ved at samle flere funktioner og formål under ét tag.

Bygningen rummer kontor i to plan med 650 m² pr. etage, lager og produktion på ca. 1.200 m² samt en varegård på ca. 500 m². Alt sammen integreret i én sammenbygget ejendom, der understøtter Kølegruppens behov for nærhed mellem administration, lager og produktion.

Bygherre ønskede en bygning, man lægger mærke til i området – og det er lykkedes med et flot og funktionelt domicil, der kombinerer æstetik og
effektivitet.

Udearealerne er ligeledes nøje tilrettelagt med etablering af terrasser, beplantning og gode parkeringsforhold, som skaber indbydende og funktionelle
rammer for de ansatte. Domicilet er desuden fremtidssikret med løsninger til regnvandshåndtering, som bidrager til robusthed over for klimaforandringer.

Projektet er gennemført i stærkt samarbejde med Laban Arkitekter og Wils A/S (entreprenør).

 

Visualisering fra Laban Arkitekter

Boligprojekt der består af 26 ungdomsboliger/lejligheder (etagebyggeri), der varierer i størrelser fra 55 kvm til 70 kvm samt 12 townhouses (rækkehuse), der spænder fra 73 kvm til 83 kvm i størrelsen.

Overskriften for projektet har været at forene et moderne byliv med naturens ro ved kanten af Horsens fjord. Samtidig har der været fokus på at bygge boliger med fokus på moderne design, komfort og energieffektive løsninger.

I Reeholm & Bredahl har vi stået for projektering af konstruktioner, energi, VVS, kloak, el, ventilation og brand.

 

 

Vil du vide mere om projektet?

Så kontakt os på (+45) 86 42 72 22 eller send en mail til jk@rbas.dk

Renovering af sikret institution i Grenå

Renovering af sikret institution under drift

Projektet på Dalstrupvej i Grenaa omfatter totalrenovering af tre eksisterende bygninger samt etablering af nye forbindelsesgange på en sikret institution for unge under 18 år.
Renoveringen har haft til formål at opgradere bygningerne til nutidige krav til funktionalitet, sikkerhed og indeklima samt at skabe bedre rammer for både beboere og personale.
Reeholm & Bredahl har varetaget den samlede ingeniørrådgivning inden for konstruktioner, tekniske installationer og brand.

Opgaven har krævet tæt koordinering mellem fagdiscipliner og arkitekt for at sikre robuste, driftssikre løsninger, der kan fungere i en institution med høje krav til sikkerhed og holdbarhed.

 

Projektet er udført i samarbejde med Bang & Jeppesen.

 

Projektet omfatter opførelsen af 98 lejligheder fordelt på 5 punkthuse, der går fra 3 til 7 etager. Alle lejlighederne er åbne og lyse, med 2 facader der orienterer sig forskelligt for at optimere udsigt og dagslys. Lejlighederne er fordelt på 3- og 4-værelses lejligheder, hvor boligerne på terræn har adgang
til indhegnede gårdhaverum. Alle lejligheder over terræn har store altaner. Punkthusene etableres med fælles parkering, bytorv og fælles taghaver for beboerne.

 

Vil du vide mere om projektet?

Så kontakt os på (+45) 86 42 72 22 eller send en mail til jk@rbas.dk

Boliger og butik i markedsgade

Byggeriet opføres i 2 etaper og omfatter etagebyggeri i henholdsvis 3½ og 6 etager med i alt 60 boliger. I stueplan etableres detailbutik og under butikken etableres parkeringskælder. Over tag på butik etableres opholdsarealer i niveau med 1. sal.

Etape 1 (2020-2023) omfatter byggeri af 30 lejligheder, butik, tagterrasse samt parkeringskælder.

Etape 2 (2024-2025) omfatter byggeri af 30 lejligheder på den anden side af parkeringspladsen.

 

 

Vil du vide mere om projektet?

Så kontakt os på (+45) 86 42 72 22 eller send en mail til jk@rbas.dk