Renovering af sikret institution i Grenå

Renovering af sikret institution under drift

Projektet på Dalstrupvej i Grenaa omfatter totalrenovering af tre eksisterende bygninger samt etablering af nye forbindelsesgange på en sikret institution for unge under 18 år.
Renoveringen har haft til formål at opgradere bygningerne til nutidige krav til funktionalitet, sikkerhed og indeklima samt at skabe bedre rammer for både beboere og personale.
Reeholm & Bredahl har varetaget den samlede ingeniørrådgivning inden for konstruktioner, tekniske installationer og brand.

Opgaven har krævet tæt koordinering mellem fagdiscipliner og arkitekt for at sikre robuste, driftssikre løsninger, der kan fungere i en institution med høje krav til sikkerhed og holdbarhed.

 

Projektet er udført i samarbejde med Bang & Jeppesen.

 

Elverhøjen undervisningsbyggeri

DAGLIGDAG MED LIV, LYS OG FÆLLESSKAB

Elverhøjen daginstitution i Silkeborg er blevet udvidet i 2021. Udvidelsen omfatter en tilbygning på i alt 500 m², samt en ombygning af eksisterende bygninger på 375 m².

Børnehuset er en integreret institution, som er indrettet med to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Derudover er der et stort fælles multirum, køkken, garderobe, børnetoiletter mm.

 

Udendørsarealet er blevet udvidet og opdelt, så vuggestue- og børnehavebørn har hver deres område. Terrænet er kuperet med med en masse cykelvenlige stier. Der er gynger, rummelige sandkasser og et hyggeligt bålsted i de grønne områder med træer og buske. Overalt kan der opstå nye og spændende lege med plads til forskellige typer af aktiviteter.

Vil du vide mere om projektet?

Så kontakt os på (+45) 86 42 72 22 eller send en mail til jk@rbas.dk

Nye rækkehuse på Vidarsvej i Randers

Projektet omfatter opførelse af 3 boligkomplekser på i alt 24 boliger. To komplekser med boliger á 40 og 80 m² samt et kompleks med boliger på 110 m². Boligerne bygges efter modulprincip, som gør boligerne økonomiske og fleksible for fremtiden.

 

Vil du vide mere om projektet?

Så kontakt os på (+45) 86 42 72 22 eller send en mail til jk@rbas.dk