Foråret blev skudt i gang med et skønt forårsarrangement, hvor hverdagen blev sat på pause og fællesskabet var i centrum. Eftermiddagen startede hos MiniPark Randers, hvor der var kolde drikke, højt humør og en sund portion konkurrenceånd.

Minigolfbanen afslørede skjulte talenter og satte tålmodigheden på prøve. Shuffleboardene trak spændingen helt til stregen og ved dartskiverne ramte pilene alt fra bullseye til omgivende plantevæg. Undervejs blev der grinet, drillet og heppet – præcis som et godt arrangement skal være.

Da tiden løb fra os, fortsatte hyggen tilbage på kontoret med masser af lækker pizza og gode snakke.

 

Et arrangement fyldt med nærvær, grin og fælles oplevelser – og endnu et minde til samlingen. 💪😊

 

 

 

RB Fit havde igen samlet holdet til en aktiv eftermiddag – denne gang på padelbanerne hos Rocket Padel. 🎾🚀

For nogle ikke en helt vant sport, men der blev kæmpet, grinet og gået til den fra start til slut!

Efter intense dueller og masser af gode slag rundede vi dagen af i loungen med snak og kolde drikke.

 

Endnu et energifyldt RB Fit-event, der giver smil på læben og styrker fællesskabet i Reeholm & Bredahl.

 

Tak for en super dag! 💪🌟

 

Den 5. december afholdt vi årets strategidag.

En dag, hvor hele firmaet samledes for at se fremad, dele idéer og styrke fællesskabet. Formålet var at skabe en klar retning for det kommende år og bygge videre en kultur, der fremmer trivsel og samarbejde.

Dagen bød på et spændende program med tre fokusområder:

  • Eksternt samarbejde
  • Internt samarbejde i projektering og udførelse
  • Individuel håndtering af udfordringer

Strategidagen var samtidigt startskuddet på et ønske om at have (endnu) mere fokus på relationer, empati og kommunikation – fordi vi tror på, at stærke menneskelige kompetencer er nøglen til bedre samarbejde, højere trivsel og stærkere resultater.

Resultater og næste skridt

Grupperne prioriterede indsatsområder for hvert tema og præsenterede ønskede mål og mulige veje dertil for de øvrige kolleger.

Nu venter der ledelsen et arbejde med at gøre strategien endnu mere konkret og omsætte det til handling. Vi skal have klare mål og sat ord på de ledelsesprincipper, som understøtter vores fælles ambition om at skabe fremtidens succes i Reeholm & Bredahl.

 

 

 

Pølsevogn, kolde fadøl og solskinsvejr. 🌭☀️🍻

Dét er opskriften på en god sommerafslutning hos Reeholm & Bredahl.

 

I gårdens skønne omgivelser fik vi i fredags sagt “God sommerferie” til hinanden inden de første kolleger går på ferie i denne uge.

 

Nogle hyggelige timer blev tilbragt sammen – med grin, gode snakke og masser af mad og drikke. 👍

 

Husk at kontoret er ferielukket i uge 29 + 30.

Derefter har vi nogle spændende, kommende projekter, som vi glæder os til efter en velfortjent sommerferie.

 

Rigtig god sommer til jer alle! ☀️😎

 

 

Læs flere nyheder

Sidste fredag løb det store forårsarrangement af stablen. Denne gang gav vi den gas på Randers Fjord Golfklub, som et par af medarbejderne kender aldeles godt.

Generelt var det nu meget godt, at der var god tid til at øve sig på driving range inden den stod på “turnering” på Par 3 banen.

Trods store bekymringer om vejret i dagene op til, blev det ganske okay vejr.  I hvert fald efter en heftig byge kom forbi…

Der var klart et par naturtalenter i blandt flokken af førstegangsgolfere. Det siges, at Pernille bare kunne ramme den bold, som hovedet på et søm.

Andreas tog en rask beslutning og brugte udelukkende putter’en resten af vejen rundt – det gik jo så godt med den!

Afslutningsvis var der lækker Thaimad i rigelige mængder i klubhuset.

Tak for endnu en skøn dag sammen! ⭐

 

 

 

 

Læs flere nyheder

Medarbejdere til padel

 

En utrolig sjov og energifyldt dag med RB Fit hos Rocket Padel. 🚀

 

I Reeholm & Bredahl vil vi gerne være sunde og aktive. Derfor arrangerer vores RB Fit løbende events med masser af sjov og motion.

Denne gang skulle vi spille padel, som de fleste ikke havde prøvet før. Sikke engagement og entusiasme alle lagde for dagen!

Pernille imponerede med sine power-server, mens Christian virkelig viste, hvordan man sætter skru på bolden! 🎾💪

Efter et par udfordrende timer på banerne fortsatte vi hyggen oppe i loungen med lidt koldt at drikke.

 

Endnu en god oplevelse, der styrker vores sammenhold og gør os endnu stærkere som team. 🌟

 

Tak for en fed dag!

 

 

Læs flere nyheder

Fredag den 6. december havde vi en spændende strategidag i Reeholm & Bredahl, hvor vi satte fokus på vores fremtidige strategiske fundament og grundstøtter for succes de kommende år.

Det gjorde vi bl.a. ved at drøfte spørgsmål som:

  • Hvad skal vi gøre for løbende at styrke og forbedre vores kvalitet og effektivitet endnu mere?
  • Hvordan kan vi fastholde og forbedre vores i forvejen meget høje medarbejdertilfredshed?
  • Hvordan sikrer vi en optimal balance mellem kvalitet, effektivitet og medarbejdertildfredshed?

Dagen var en god oplevelse, hvor vi fik udvekslet ideer og alle i teamet fik mulighed for at bidrage med deres perspektiver på, hvordan vi forsætter med at vokse og udvikle os.

Som afslutning på dagen afholdte vores egen sommelier en champagnesmagning, efterfulgt af en festlig julefrokost, hvor vi fejrede den produktive strategidag og vores samarbejde med god julemad, julehygge og drinks.

Efter sådan en dag, er vi mere end klar til at tage fat på de næste udfordringer og fortsætte med at skabe succes sammen i 2025!

Tak til alle, der bidrog til en inspirerende dag, og til alle, der var med til at gøre julefrokosten til en fantastisk afslutning på året.

Til årets efterårsarrangement fik vi testet vores kommunikations- og samarbejdsevner i team RB. Her stod den nemlig på teambuilding i Foulum Eventpark.

Alle i RB blev inddelt i to hold, som herefter skulle dyste mod hinanden i discipliner som bouncy volley med yogabolde, kørestols-basket, ATV-ræs, bow tag, fællesski med mere. Alt sammen discipliner, hvor god kommunikation er nøglen til gode resultater.

Team 2 løb med sejren i det fleste konkurrencer, og dermed også den samlede sejr. Stort tillykke.

Dagen blev afsluttet med hygge og god mad på kontoret. Det var en god dag.

Reeholm & Bredahl var med da Randers FC onsdag d. 15. maj tog imod Viborg FF hjemme i Cepheus Arena i en kamp om 1. pladsen i kvalifikationsspillet.

I anledningen af det spændende lokalopgør mellem de to ærkerivaler, havde vi inviteret vores gode venner og samarbejdspartner Quattro Arkitekter, der er fra Viborg, en tur på stadion.

I Reeholm & Bredahl tror vi på, at et stærkt samarbejde uden for banen, er med til at styrke samarbejdet om projekterne. Samtidig er vi en stolt sponsor af Randers FC. Derfor var det oplagt med en tur på stadion for at lære hinanden bedre at kende og heppe på hvert vores hold.

I Reeholm & Bredahl er vi godt tilfredse med aftenen. Vi havde nogle hyggelige timer med gode kolleger og så spændende bold, der jo endte lykkeligt for nogle af os med en sejr til Randers FC.

Tak til Quattro Arkitekter for en god aften.

18. april 2024

Fredag den 12. april inviterede aktivitetsudvalget i Reeholm & Bredahl til årets forårsarrangement. Temaet var: Bowling ’n Burgers!

Så da arbejdsdagen var forbi, tog vi i samlet flok til bowlinghallen, hvor bowlingskoene blev snøret og bowlingkuglerne pudset. Herefter stod den på så intense dueller, at vi helt glemte at tage billeder.

Det viste sig, at Carl Nordin er mere end en skarp bygningskonstruktør – han har også skarpe evner på bowlingbanen. Derfor var det også ham, der løb med den samlede sejr, og han kan derfor nu kalde sig den kronede RB-bowlingmester. Stort tillykke!

Efter bowling var det tilbage til kontoret, hvor den stod på saftige burgere, hygge og fri leg med bl.a. bordtennis (hvor der blev forsøgt at få oprejsning ovenpå bowling-nederlaget).

Tak til alle i RB-teamet for en rigtig hyggelig dag og aften.