Julefrokost hos team Reeholm & Bredahl

07.12.2022

Så blev det endelig december, og det betyder, at det igen er blevet tid til julefrokost. Hos team Reeholm & Bredahl er julefrokost en traditionsrig begivenhed, hvor vi hvert år dyster i den famøse tip en 12’er. Her udfordres teamet i små konkurrencer, der sætter både kreativitet, hurtighed og samarbejde på prøve – i år var ingen undtagelse.

Ingen julefrokost uden lækker julemad og drinks fra baren – det var der selvfølgelig også masser af tid til.

Glædelig jul til alle!

Sportsdag hos Reeholm & Bredahl

14.11.2022

Hvad gør en helt almindelig fredag lidt bedre? Det gør en sportsdag – i hvert fald i vores optik.

Lige præcis dét blev fredagen brugt på hos team Reeholm & Bredahl. Hele teamet var trukket i sportstøjet og klar til at dyste i de planlagte discipliner; høvdingebold, badminton, volleyball og basketball.

Alle gav den gas og kæmpede bragt for at hive en sejr hjem – der var selvfølgelig også masser af tid til en hyggesnak og et godt grin.

Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor vi både fik dyrket motion og styrket fællesskabet.

Byggepladsbesøg i Berlin

06.09.2022

Vi har været på studietur i den tyske hovedstad, hvor vi blandt andet var på byggepladsbesøg med Züblin, der i øjeblikket er i gang med etableringen af Amazons nye kæmpe kontorbygning. Den imponerende bygning er tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group og skiller sig i den grad ud i bybilledet – det var en stor oplevelse at se.

Foruden byggepladsbesøg og byvandring med fokus på arkitektur og byplanlægning var der selvfølgelig også masser af tid til hygge, samvær og sightseeing.

Godt trætte efter weekendens mange oplevelser gik turen igen med toget hjem mod Randers.

04.04.2022

I fredags var det endelig blevet tid til årets længe ventede forårsarrangement, som denne gang bød på både minirace og vinsmagning – en vinderkombination, hvis du spørger os 👌🏻

Vi startede eftermiddagen ud hos Randers Mini Race Klub, hvor hele holdet gav den max gas for at få en plads øverst på podiet. Det var jo trods alt æren og håneretten, der var på spil.

Efter et tæt løb havde vores helt egen sommelier, Carl, sørget for blindsmagning af en række lækre rød- og hvidvine, hvor vi i den grad fik testet vores smags- og lugtesanser.

Tak til aktivitetsudvalget for et godt arrangement – vi glæder os allerede til næste begivenhed 😎

 

06.12.2021

Fredag den 3. december fik vi skudt årets længeventede julefrokost af stablen. Eftersom sidste års julefrokost blev aflyst, var der dømt revanche og lagt i kakkelovnen til et brag af en fest.

Aften stod på lækker mad, den traditionsrige tip en 12’er, og så havde vi selvfølgelig også gang i vores hjemmebyggede bar med masser af dart, bob og drinks.

Vi havde en rigtig hyggelig aften og glæder os allerede til næste år.

06.10.2021

I fredags løb årets længe ventede efterårsarrangement af stablen. Hele team RnB var samlet til en eventfuld eftermiddag, hvor holdets kreativitet og samarbejdsevner kom på prøve i form af teambuilding og en tur i Locked Escape Room i Randers (ikke alle nåede ud).

Dagens udbryderkonger blev selvfølgelig fejret på behørigvis, hvorefter resten aftenen stod på hygge, drabelige dartkonkurrencer og en masse god mad.

01.09.2021

Det er fredag eftermiddag. Computeren og dagens arbejde er lukket ned. Det er blevet tid til sommerens helt store sportsbegivenhed – OL for team Reeholm & Bredahl.

En flok topmotiverede ingeniører og konstruktører er trukket i træningstøjet og er klar til at kæmpe med alt, hvad de har. Med discipliner som sækkeløbsstafet, rundbold, kongespil og stigegolf på programmet, er der lagt i kakkelovnen til en dramatisk eftermiddag.

Der blev sprintet til den store guldmedalje, golfkugler og kongespilspinde blev kastet med stor præcision, og der blev heppet på holdkammeraterne.

Selvom det stadig er uklart, hvem der vandt sækkeløbsstafetten, havde vi en rigtig hyggelig eftermiddag i olympiadens tegn, hvor vi fik dyrket både fællesskabet og lidt fælles motion.

21.06.2021

Fredag den 18. juni var vi en tur forbi Auning Kart Park til årets sommerarrangement. 17 mænd og kvinder var klar til at give den gas, da startskuddet lød. Med æren på spil blev speederen trådt i bund i samtlige gokarts, og der var dømt kamp til stregen om de eftertragtede podiepladser.

Efter et veloverstået løb, hvor vinderne blev fejret på behørigvis, stod resten af aftenen i hyggens tegn med popquiz, spisning og masser af kolde drinks.