Forårsarrangement med grin og fællesskab

 

Foråret blev skudt i gang med et skønt forårsarrangement, hvor hverdagen blev sat på pause og fællesskabet var i centrum. Eftermiddagen startede hos MiniPark Randers, hvor der var kolde drikke, højt humør og en sund portion konkurrenceånd.

Minigolfbanen afslørede skjulte talenter og satte tålmodigheden på prøve. Shuffleboardene trak spændingen helt til stregen og ved dartskiverne ramte pilene alt fra bullseye til omgivende plantevæg. Undervejs blev der grinet, drillet og heppet – præcis som et godt arrangement skal være.

Da tiden løb fra os, fortsatte hyggen tilbage på kontoret med masser af lækker pizza og gode snakke.

 

Et arrangement fyldt med nærvær, grin og fælles oplevelser – og endnu et minde til samlingen. 💪😊