19.11.2021

Matias Wilkenschildt Kristensen er nyeste skud på stammen i vores installationsteam og har allerede været her i snart to måneder. Han er nyuddannet diplomingeniør fra Aarhus Universitet, hvor han har specialiseret sig i energi og indeklima med særligt fokus på bæredygtigt byggeri.

Matias er kommet rigtig godt fra start med projektering af flere af vores større projekter.

”Jeg er glad for at være blevet taget så godt i mod, og jeg føler mig allerede som en del af fællesskabet. Jeg synes det er fedt at kunne bruge min viden praksis i endnu højere grad end hidtil. Og så er det bare spændende at arbejde i en mindre lokal virksomhed, hvor man får lov til at prøve kræfter med mange forskellige dele af projekterne” – Matias

Velkommen Matias – fedt at have dig med på teamet!

11.11.2021

Vi har for nylig været til rejsegilde i Virklund, hvor opførelsen af et nyt boligområde i naturskønne omgivelser er undervejs. Ejendomsselskabet Christinedal Virklund ApS er bygherre på det spændende projekt, som består af 24 unikke gårdhavehuse og 18 landsbyhuse.

Projektet opføres desuden i samarbejde med Laban Arkitekter, Thomas Andersen A/S og DMR Geoteknik. Hos Reeholm & Bredahl har vi fået til opgave at stå for projektering af byggeriets bærende konstruktioner, installationer og brandstrategi.

Tak for det gode samarbejde – vi glæder os til at se det færdige resultat!

03.11.2021

Hos Reeholm & Bredahl elsker vi en god udfordring – denne gang har vi kastet os over en udfordring, der tester både vores vaner og fysiske kunnen.

Vi har nemlig indgået et samarbejde med personlig træner og vanecoach, Daniel Aagaard. Gennem de næste tre måneder kommer han hver dag et smut forbi kontoret for at få os op af kontorstolene og skabe mere bevægelse i vores ellers meget stillesiddende hverdag.

Mon vi ender med at komme i form?

06.10.2021

I fredags løb årets længe ventede efterårsarrangement af stablen. Hele team RnB var samlet til en eventfuld eftermiddag, hvor holdets kreativitet og samarbejdsevner kom på prøve i form af teambuilding og en tur i Locked Escape Room i Randers (ikke alle nåede ud).

Dagens udbryderkonger blev selvfølgelig fejret på behørigvis, hvorefter resten aftenen stod på hygge, drabelige dartkonkurrencer og en masse god mad.

29.09.2021

Hos Reeholm & Bredahl er vi stolte over at bidrage til den grønne omstilling. Vi er nemlig kommet med på holdet som underrådgiver, når Makeen Energy i samarbejde med biogasproducenten Nature Energy skal i gang med at bygge et anlæg til produktion af flydende biogas.

Det nye anlæg skal etableres i Frederikshavn og forventes at stå færdigt i sommeren 2023.

Randers Amtsavis har skrevet en fin artikel om projektet – læs den her.

20.09.2021

Hos Reeholm & Bredahl har vi endnu engang haft vandreskoene på for at deltage i Dansk Firmaidræts Tæl Skridt kampagne.

Med trætte ben og et utal af vabler fik vi sat ny personlig rekord med hele 2.349.766 tilbagelagte skridt på 14 dage. Det svarer til ca. 1.640 km eller til afstanden mellem Randers og Zagreb i Kroatien. Go team ??

Vi er klar til at tage udfordringen op igen til november, hvor vi går efter at sætte ny rekord for teamet.

01.09.2021

Det er fredag eftermiddag. Computeren og dagens arbejde er lukket ned. Det er blevet tid til sommerens helt store sportsbegivenhed – OL for team Reeholm & Bredahl.

En flok topmotiverede ingeniører og konstruktører er trukket i træningstøjet og er klar til at kæmpe med alt, hvad de har. Med discipliner som sækkeløbsstafet, rundbold, kongespil og stigegolf på programmet, er der lagt i kakkelovnen til en dramatisk eftermiddag.

Der blev sprintet til den store guldmedalje, golfkugler og kongespilspinde blev kastet med stor præcision, og der blev heppet på holdkammeraterne.

Selvom det stadig er uklart, hvem der vandt sækkeløbsstafetten, havde vi en rigtig hyggelig eftermiddag i olympiadens tegn, hvor vi fik dyrket både fællesskabet og lidt fælles motion.

18.08.2021

Vi har fornøjelsen af at byde velkommen til vores nye konstruktør, Jesper Hessellund Sørensen.

Jesper er et kendt ansigt her på kontoret. Han har nemlig været i praktik hos os som bygningskonstruktør i efteråret 2020. Han har nu færdiggjort sin uddannelse fra Aalborg UCN og er fra den 1. august blevet en fast del af holdet.

Jesper kommer med en solid baggrund som tømrer og er sidenhen uddannet teknisk designer. Han har speciale i projektering af konstruktioner og kommer primært til at arbejde med netop denne type opgaver hos os – han er allerede godt i gang med flere større projekter.

”Jeg glæder mig meget til at blive en officiel del af team Reeholm & Bredahl. Mest af alt glæder jeg mig til at bruge den viden og de færdigheder, jeg har opnået på studiet, til at gennemføre projekter for vores kunder” – Jesper

05.07.2021

Det har været et travlt (og anderledes) forår her på kontoret, hvor vi har knoklet for at nå i mål med en masse spændende projekter – nu glæder vi os til en velfortjent ferie, så batterierne kan blive ladet op igen. Vi holder derfor ferielukket i uge 29 og uge 30 og kører med mindre bemanding i ugerne 28 og 31.

Vi vender stærkt tilbage efter ferien og glæder os til at fortsætte arbejdet med vores mange igangværende og nye projekter.

God sommer!

– Alle os fra team Reeholm & Bredahl A/S

21.06.2021

Fredag den 18. juni var vi en tur forbi Auning Kart Park til årets sommerarrangement. 17 mænd og kvinder var klar til at give den gas, da startskuddet lød. Med æren på spil blev speederen trådt i bund i samtlige gokarts, og der var dømt kamp til stregen om de eftertragtede podiepladser.

Efter et veloverstået løb, hvor vinderne blev fejret på behørigvis, stod resten af aftenen i hyggens tegn med popquiz, spisning og masser af kolde drinks.