04.04.2022

I fredags var det endelig blevet tid til årets længe ventede forårsarrangement, som denne gang bød på både minirace og vinsmagning – en vinderkombination, hvis du spørger os 👌🏻

Vi startede eftermiddagen ud hos Randers Mini Race Klub, hvor hele holdet gav den max gas for at få en plads øverst på podiet. Det var jo trods alt æren og håneretten, der var på spil.

Efter et tæt løb havde vores helt egen sommelier, Carl, sørget for blindsmagning af en række lækre rød- og hvidvine, hvor vi i den grad fik testet vores smags- og lugtesanser.

Tak til aktivitetsudvalget for et godt arrangement – vi glæder os allerede til næste begivenhed 😎

 

Reeholm & Bredahl - rådgivende ingeniører

04.04.2022

Har du erfaring som VVS-ingeniør og drømmer du om en karriere som projektledende VVS-ingeniør i en virksomhed med kort til toppen, fokus på personlig udvikling og hvor tilfredse medarbejderne er nøgleordet? Så har vi jobbet og hører meget gerne fra dig!

Vi har travlt med mange spændende projekter for vores kunder og har derfor behov for at styrke vores i forvejen skarpe team med endnu en VVS-ingeniør – evt. med projektledelseserfaring. Du får rammerne til at udvikle dig fagligt indenfor energi, køl, vand, varme, afløb, ventilation, energi og projektledelse.

Sammen med dygtige kolleger i installationsteamet får du ansvaret for forskellige opgaver inden for bolig- og erhvervsbyggeri samt offentlig- og industribyggeri i forbindelse med renovering, ombygning og nybyggeri. Dit hovedfokus vil være på beregning og projektering, projektledelse og sikring af byggeriets deadlines. Du vil desuden blive inddraget som sparringspartner og garant for kvalitet på projekterne.

Søg stillingen her.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Tonny i praktik som VVS-installatør

30.03.2022

Vi har gennem de seneste 10 uger haft fornøjelsen af at have Tonny Østergaard i praktik som VVS-installatør i forbindelse med hans studie. Det har været utrolig lærerigt for begge parter, og vi har nydt stor glæde af hans faglighed og gode humør.

”Det har været et rigtig godt forløb, hvor jeg er blevet taget godt i mod og har fået mulighed for at være med i flere projekter helt fra starten af – både i forhold til projektering og KS. Som tidligere VVS’er har det været utroligt lærerigt at sidde på den rådgivende side og projektere installationerne frem for at installere dem. Det har været noget af en kontrast, som har været fedt at prøve af” – Tonny

Tak for samarbejdet, Tonny – vi har været rigtig glade for at have dig med på holdet .

Reeholm & Bredahl byder velkommen til ny el-ingeniør, Lars

07.03.2021

Vi er utrolig glade for at byde velkommen til vores nye kollega, Lars Sølvsten-Dahl. Lars er ansat som el-ingeniør samt projektleder og kommer med mange års erfaring fra rådgiverbranchen. Foruden arbejdet med el-projektering vil han bidrage med en kontinuerlig udvikling af vores el- og energiekspertise.

”Jeg glæder mig til at få boostet den nye el-afdeling og selvfølgelig til at arbejde sammen med mine nye kollegaer. Nogle af dem er gamle kendinge, som jeg tidligere har arbejdet sammen med, så det skal nok blive godt” – Lars

Vi er stolte over at have ham med på holdet og for, at vi nu kan tilbyde rådgivning inden for alle ingeniørfag i byggeri- og anlægssektoren.

Du kan kontakte Lars på telefon 60 11 16 68 eller mail ls@rbas.dk

23.02.2022

Intet boligprojekt er for stor en mundfuld for vores superhelte.

Der er fuld fart på boligfronten i disse dage, hvor vores dygtige ingeniører og konstruktører prøver kræfter med omkring 1.600 igangværende boligbyggerier og -renoveringer for forskellige bygherrer og boligforeninger rundt omkring i Østjylland.

Projekterne er af varierende størrelse og indebærer alt fra renovering på boligforeninger til byggeri af store nye boligkomplekser – heldigvis er det intet problem for vores helte, da netop nybyg og renovering er nogle af deres mange superkræfter ?

Stay tuned for løbende opdateringer på de forskellige projekter…

11.02.2022

Igen i år har vi deltaget i Dansk Firmaidræts Tæl Skridt. Denne gang med en startopstilling på 15 friske mænd og kvinder, der til sammen har tilbagelagt en distance på omkring 1.328 km eller afstanden fra Randers til Salzburg – det er godkendt af holdkaptajn Jesper.

Vi siger tak til Dansk Firmaidræt for at motivere os til at få vandrestøvlerne på og komme ud ad døren.

19.01.2022

Er dit drømmejob at arbejde i en velfungerende rådgivende ingeniørvirksomhed med spændende projekter og masser af muligheder for at sætte strøm til karrieren med fokus på din personlige udvikling? Så har vi jobbet, der matcher dine drømme!

Som en del af vores installationsteam, får du en vigtig rolle i at medvirke til at opbygge firmaets el-ekspertise inden for bolig-, industri-, offentligt- og erhvervsbyggeri i forbindelse med renovering, ombygning og nybyggeri.

Vi glæder os til at høre fra dig!

22.12.2021

2021 har været et udviklende år for team Reeholm og Bredahl.

Vi har bl.a. fået stillet skarpt på medarbejdernes sundhed og trivsel, gennemgået en mindre organisatorisk udvikling, fået nye kollegaer ombord, og så har vi selvfølgelig også haft travlt med en masse spændende opgaver.

Mange tak for indsatsen og for de mange spændende projekter, der er kommet vores vej.

Kontoret holder lukket imellem jul og nytår, men vi vender stærkt tilbage i det nye år, hvor vi glæder os til at fortsætte arbejdet med vores mange igangværende og nye projekter.

Glædelig jul – vi ses i det nye år!

06.12.2021

Fredag den 3. december fik vi skudt årets længeventede julefrokost af stablen. Eftersom sidste års julefrokost blev aflyst, var der dømt revanche og lagt i kakkelovnen til et brag af en fest.

Aften stod på lækker mad, den traditionsrige tip en 12’er, og så havde vi selvfølgelig også gang i vores hjemmebyggede bar med masser af dart, bob og drinks.

Vi havde en rigtig hyggelig aften og glæder os allerede til næste år.

22.11.2021

I september udgaven af Tæl Skridt nåede vi en distance svarende til turen mellem Randers og Zagreb. Denne gang kom vi retur igen. Hele 2.386.188 skridt blev det til i årets sidste omgang af Tæl Skridt – det svarer ca. til 1.670 km eller distancen retur fra Zagreb.

Vi siger tak til Dansk Firmaidræt for motivationen til at få vandreskoene på!