11.02.2022

Igen i år har vi deltaget i Dansk Firmaidræts Tæl Skridt. Denne gang med en startopstilling på 15 friske mænd og kvinder, der til sammen har tilbagelagt en distance på omkring 1.328 km eller afstanden fra Randers til Salzburg – det er godkendt af holdkaptajn Jesper.

Vi siger tak til Dansk Firmaidræt for at motivere os til at få vandrestøvlerne på og komme ud ad døren.

Visualisering af Randers Naturskole

580 m2 lavenergibyggeri med solceller og jordvarme som varmekilde samt handicapvenlig småbådshavn ved Gudenåen. Byggeriet er også opført med stort fokus på handicaptilgængelighed.

Naturcenteret understøtter sine rammer, trivsel og udvikling for børn i dagtilbud, som omfatter dagpleje, vuggestuer, børnehaver og kommende institutioner i Randers Kommune.

 

Vil du vide mere om projektet?

Så kontakt os på (+45) 86 42 72 22 eller send en mail til jk@rbas.dk

19.01.2022

Er dit drømmejob at arbejde i en velfungerende rådgivende ingeniørvirksomhed med spændende projekter og masser af muligheder for at sætte strøm til karrieren med fokus på din personlige udvikling? Så har vi jobbet, der matcher dine drømme!

Som en del af vores installationsteam, får du en vigtig rolle i at medvirke til at opbygge firmaets el-ekspertise inden for bolig-, industri-, offentligt- og erhvervsbyggeri i forbindelse med renovering, ombygning og nybyggeri.

Vi glæder os til at høre fra dig!

22.12.2021

2021 har været et udviklende år for team Reeholm og Bredahl.

Vi har bl.a. fået stillet skarpt på medarbejdernes sundhed og trivsel, gennemgået en mindre organisatorisk udvikling, fået nye kollegaer ombord, og så har vi selvfølgelig også haft travlt med en masse spændende opgaver.

Mange tak for indsatsen og for de mange spændende projekter, der er kommet vores vej.

Kontoret holder lukket imellem jul og nytår, men vi vender stærkt tilbage i det nye år, hvor vi glæder os til at fortsætte arbejdet med vores mange igangværende og nye projekter.

Glædelig jul – vi ses i det nye år!

06.12.2021

Fredag den 3. december fik vi skudt årets længeventede julefrokost af stablen. Eftersom sidste års julefrokost blev aflyst, var der dømt revanche og lagt i kakkelovnen til et brag af en fest.

Aften stod på lækker mad, den traditionsrige tip en 12’er, og så havde vi selvfølgelig også gang i vores hjemmebyggede bar med masser af dart, bob og drinks.

Vi havde en rigtig hyggelig aften og glæder os allerede til næste år.

22.11.2021

I september udgaven af Tæl Skridt nåede vi en distance svarende til turen mellem Randers og Zagreb. Denne gang kom vi retur igen. Hele 2.386.188 skridt blev det til i årets sidste omgang af Tæl Skridt – det svarer ca. til 1.670 km eller distancen retur fra Zagreb.

Vi siger tak til Dansk Firmaidræt for motivationen til at få vandreskoene på!

19.11.2021

Matias Wilkenschildt Kristensen er nyeste skud på stammen i vores installationsteam og har allerede været her i snart to måneder. Han er nyuddannet diplomingeniør fra Aarhus Universitet, hvor han har specialiseret sig i energi og indeklima med særligt fokus på bæredygtigt byggeri.

Matias er kommet rigtig godt fra start med projektering af flere af vores større projekter.

”Jeg er glad for at være blevet taget så godt i mod, og jeg føler mig allerede som en del af fællesskabet. Jeg synes det er fedt at kunne bruge min viden praksis i endnu højere grad end hidtil. Og så er det bare spændende at arbejde i en mindre lokal virksomhed, hvor man får lov til at prøve kræfter med mange forskellige dele af projekterne” – Matias

Velkommen Matias – fedt at have dig med på teamet!

03.11.2021

Hos Reeholm & Bredahl elsker vi en god udfordring – denne gang har vi kastet os over en udfordring, der tester både vores vaner og fysiske kunnen.

Vi har nemlig indgået et samarbejde med personlig træner og vanecoach, Daniel Aagaard. Gennem de næste tre måneder kommer han hver dag et smut forbi kontoret for at få os op af kontorstolene og skabe mere bevægelse i vores ellers meget stillesiddende hverdag.

Mon vi ender med at komme i form?

06.10.2021

I fredags løb årets længe ventede efterårsarrangement af stablen. Hele team RnB var samlet til en eventfuld eftermiddag, hvor holdets kreativitet og samarbejdsevner kom på prøve i form af teambuilding og en tur i Locked Escape Room i Randers (ikke alle nåede ud).

Dagens udbryderkonger blev selvfølgelig fejret på behørigvis, hvorefter resten aftenen stod på hygge, drabelige dartkonkurrencer og en masse god mad.