Punkthuse med fantastisk udsigt over Roskilde Fjord

Siden efteråret 2021 har vi arbejdet på Højskoleparken i Roskilde. Men nu nærmer projektet sig sin afslutning, og de første lejligheder tages i brug i maj 2024.

Højskoleparken er et byggeri med 4 punkthuse med i alt 78 lejligheder, 2000 m² parkeringskælder og en tagterrasse med den mest fantastiske udsigt over Roskilde Fjord.

Højskoleparken har fra start været et fagligt spændende projekt for os. Dette skyldes bl.a. de buede vinduer, som er i de 4 punkthuse. Vinduernes overliggere er bærende, hvilket har givet nogle særlige udfordringer i forhold til samlingerne med de øvrige betonelementer. Da dette var en af de mest kritiske og specielle samlinger på projektet, var det også én af de første udfordringer, vi tog fat på at løse.

Samtidig har vi måtte tænke kreativt i forhold til parkeringskælderen. Denne er udført med et pladsstøbt dæk over parkeringskælderen, som er dimensioneret efter, at der kan køre en renoveringsvogn på det. Dette viste sig at være en særligt kompliceret beregning, som vi løste ved hjælp af FEM-beregninger, hvor vi simulerede at lastbilen kørte hen over dækket for at finde de mest kritiske områder.

Nu når projektet nærmer sig sin afslutning, vil vi gerne takke Laban (arkitekter), Tag 4000 Aps (bygherre) og Sjælsø Management (bygherrerådgivere) for et godt samarbejde.