Vi er totalrådgiver på et stort og nyt plejecenter på i alt ca. 8.050 m2 i Snejbjerg i Herning Kommune. I Reeholm og Bredahl står vi for projekteringsledelsen, bæredygtighedsledelsen, IKT-ledelsen, LCA, brand samt alle ingeniørfag.
Plejecenteret vil, når det er færdigbygget, indeholde 80 boliger fordelt på 3 afdelinger og 5 boenheder. Herudover skal det nye plejecenter også indeholde en servicebygning med kontor og fællesfaciliteter som:
- Produktionskøkken, hvor robotter skal udlevere maden til afdelingerne
- Multirum
- Administration
- Frisør og tandlæge mv.
I projektet er der desuden fokus på at inkorporere bæredygtige tiltag. Bl.a. skal der etableres så mange solceller, at det dækker en stor del det nye plejecenters el-forbrug til drift. Samtidig skal byggeriet opføres i genbrugstegl, og der bruges alternativt betonprodukt samt porebetonblokke med ecolabel.
På projektet arbejder vi tæt sammen med Quattro arkitekter, robotleverandør og Social, Sundhed og Beskæftigelse (bygherre) samt bygherrerådgiver i Kommunale Ejendomme i Herning Kommune.
Byggeperioden forventes af starte i begyndelsen af 2025 med forventet indflytning i sommeren 2026.
Vi glæder os til at skabe et fantastisk plejecenter for Herning Kommune.