Det var kærlighed ved første blik, da vi i 2022 stødte på Det Gamle Æggepakkeri: En smuk, historisk perle med behov for fornyelse.
Gennem det seneste halve år har vi lagt en masse tid og energi i at puste nyt liv i den smukke bygning og skabe vores drømmekontor. Resultatet er blevet et moderne kontormiljø fyldt med sjæl, charme og historie til glæde for os selv, vores lejer Grafikr og en ny lejer (når de bliver fundet).
Det gør os derfor utrolig glade, at andre også kan se værdien af den omfattende renovering, bygningen har gennemgået og vi er stolte over at være indstillet som kandidat til Randers Arkitekturpris 2023.
Tak til P+P Arkitekter og Bruno Jacobsen Design for at bringe vores vision til live og mere til.
Vi glæder os til at hylde alle de arkitektoniske perler i Randers til Arkitekturens Dag den 2. oktober.