154 DGNB Guld-certificerede lejligheder skyder op af jorden i Blomsterhaven i Tilst

De første elementer er allerede på plads på byggepladsen i Tilst, hvor en DGNB-certificeret etageejendom på godt 7.600 m2 er under opførelse. Etagebyggeriet kommer til at indeholde 154 lejligheder i varierende størrelse samt et erhvervslejemål i stueetagen. Til lejlighederne etableres der desuden et stort grønt gårdrum og et torv. Lejlighederne forventes indflytningsklare i sommeren 2023.

Som Rådgivere på projektet har vi været ansvarlige for projektering af bærende konstruktioner, VVS-installationer, ventilation, el, kloak, brand og DGNB-dokumentation.

Vi kan næsten ikke vente med at se det færdige resultat og glæder os over det videre samarbejde med bygherre 1927 Estate, KPC og P+P Arkitekter