At arbejde som R&B-medarbejder

Man skal kunne tænke ud over sit eget fag, en særlig metier du som rådgivende ingeniør og bygningskonstruktør hos Reeholm & Bredahl kommer til at mestre i kraft af en stor variation i jobbet.

Her i huset er opgaveløsningen baseret på dialog. Vi er fælles om at løfte projekterne, og der er altid én, man kan spørge til råds. Derfor bruger vi bevidst tid på at skabe tydelighed omkring egne og kollegaers kompetencer.

Hvert projekt gennemføres efter en fast procedure i en projektorganisation, hvor vi i fællesskab tager afsæt i foranalyser og kritiske forhold, som eksempelvis indledes med: ”Hvad skal der til for, at vi kommer rigtigt i mål?”

Vi var blandt de første til at anvende 3D-programmer og er generelt fortrolige med den nyeste teknologi. Al projektering foregår således i dag i 3D, hvilket giver et bedre overblik og eliminerer klassiske fejl.

Hos Reeholm & Bredahl er der en stærk kultur omkring ejerskab. Vi er stolte af det, vi skaber sammen. Nysgerrighed og ny viden er vores drivere, derfor er løbende efteruddannelse et must. Vi spiller hinanden gode, så det fremmer personlig og faglig udvikling.

Vores medarbejderteam består pt. af 16 topengagerede personer fra Aarhus, Hadsten, Randers og Aalborg:

Projektledere – Bygningsingeniører – Bygningskonstruktører – Marketingsmedarbejder – Økonomimedarbejder – Praktikanter

Nye medarbejdere sluses ind på teamet via en ’on boarding-proces’, der blandt andet omfatter fire faste opfølgningsmøder det første år samt en ’buddy’ at læne sig opad i hverdagen. Vi tænker i den gode sociale relation i hverdagen, blandt andet med en frokostklub, spontan fredagshygge, inspirationsture, fx til Escape Factory i Aarhus og studieture, hvor den seneste gik til Hamburg.

Reeholm & Bredahl A/S